Maskinlæsbare koder, også kendt som stregkoder, er identifikationskoder, der, som navnet antyder, er designet til at kunne læses af teknologier som f.eks. optiske enheder.

En stregkode består af en række parallelle sorte linjer og hvide mellemrum eller af prikker og firkanter (eller en kombination af de to) af varierende bredde. Koderne indeholder unikke identifikatorer eller produktrelaterede data som f.eks. fremstillingsdato og -sted, ejer, oprindelse, udløbsdato osv. 

Dataene i koderne analyseres og udtrækkes af en læser – nuværende enheder omfatter en laserstråle eller et smartphone-kamera – som afkoder de binære oplysninger i stregkoden. 

Nogle optiske sikkerhedsfunktioner kan være "bundet" til maskinlæsbare koder for at automatisere smartphone-identifikations- og autentificeringsprocessen. Alternativt kan maskinlæsbare koder være indlejret i andre visuelle sikkerhedsfunktioner, som, når de scannes, kan give yderligere verifikationsinstruktioner eller produktoplysninger og muliggøre sporbarhed.