Denne teknologi til bekæmpelse af forfalskning bruger bittesmå partikler med specifikke kemiske og fysiske egenskaber til at autentificere og sikre produkter og emballage. Partiklerne kan sættes fast på alle typer overflader og er usynlige for det blotte øje. Men partiklernes unikke egenskaber – f.eks. en farvereaktion på lys – kan registreres ved hjælp af specialudstyr. Partiklerne kan påføres i bestemte mønstre for at fungere som en oprindelsesmarkør eller på bestemte komponenter for at fungere som en kvalitetsmarkør. Hvis et stykke tøj f.eks. skal bestå af 40 % bomuld, kan man tilsætte et kemisk sporstof til bomuldsgarnet i begyndelsen af produktionsprocessen. Senere, selv mange år efter at tøjet er købt og brugt, vil en særlig læser stadig kunne måle mængden af det kemiske sporstof for at verificere bomuldsindholdet.
Kemisk kodning og sporstoffer fungerer ved at fastgøre specifikke og karakteristiske små kemiske partikler til råmaterialer og færdige produkter, som, når de opdages, vidner om materialets/produktets ægthed. De er nanometer (nm), dvs. milliardtedele af en meter, lange og kan kun identificeres ved hjælp af specifikke læsere. De kemiske partikler er kodede, og al afkodning foregår i et laboratorium.
Der findes flere forskellige metoder til kemisk kodning og sporing. Nogle bruger kemiske forbindelser med optiske egenskaber, som f.eks. selvlysende partikler, til at autentificere produktet, mens andre bruger forbindelser med fysiske egenskaber, som f.eks. magnetisk tiltrækkende partikler.
Denne teknologi har et meget bredt anvendelsesområde, da de kemiske partikler, den bruger, kan fastgøres til en lang række forskellige materialer, herunder papir, pap, plast, læder, glas, garn og tekstiler.
Mangfoldigheden af anvendelige materialer og metoder til kemisk kodning og sporstoffer gør det vanskeligt at specificere kravene til implementering af denne teknologi. Eventuelle ændringer, der skal foretages i produktionsprocessen, afhænger af dit produkt/materiale, den metode, du vælger, og partikelfastgørelsesteknikken.
Da de ressourcer, der kræves til kemisk kodning og sporing, afhænger meget af den særlige metode og det produkt, der bruges, er det svært at give en generel idé om omkostningerne ved at implementere denne teknologi.