Vandmærker er en af de ældste autentificeringsteknikker, der findes, og de er kendt for at blive brugt på fysiske produkter som f.eks. papirpenge. Nu findes vandmærker også i den digitale verden. For eksempel vil en video, der er købt på et video-on-demand (VOD)-websted, være forsynet med et personligt vandmærke, der indeholder kundens ID, så uautoriseret distribution af ophavsretligt beskyttet indhold kan spores.
Et digitalt vandmærke er et stykke information, der er permanent indlejret i en digital fil, og som bekræfter dens ægthed og kilde. Oplysningerne kan være synlige (f.eks. en tv-kanals logo i hjørnet af en video) eller usynlige (f.eks. en umærkelig ændring af pixels i et bestemt segment af en video). Et usynligt digitalt vandmærke kan kun afkodes af et computerprogram eller en maskine.
Digitale vandmærker kan være private (kan kun opdages af dem, der har den originale umærkede fil eller ved, hvordan de skal fortolke mærkets betydning) eller offentlige (kan opdages og er klart forståelige, selv for dem, der ikke er bekendt med det originale indhold).
Vandmærker kan også være enten skrøbelige eller robuste afhængigt af deres modstandsdygtighed over for ændringer, det vil sige deres evne til at modstå ændringer i de data, de er indlejret i. Robuste vandmærker vil stadig være i stand til at bevise eller garantere filens ejerskab, selv efter at indholdet af filen er blevet ændret betydeligt. Synlige vandmærker er generelt mindre robuste.
Digitale vandmærker bruges primært inden for produktion af multimedieindhold. De er indlejret i dvd'er, cd'er, software, e-bøger, tv-programmer og i stigende grad i alle former for onlineindhold (lyd-, video- og billedfiler samt tekster og dokumenter).
Der findes flere forskellige typer digitale vandmærker, som hver især har forskellige specifikke funktioner og formål.
- "Content-ID"-vandmærker identificerer beskyttet indhold ved at skabe et unikt ID, der er knyttet til et specifikt ophavsretligt beskyttet værk.
- "Owner-ID"-vandmærker viser oplysninger om indehaveren af ophavsretten.
- IPR-bruger"- vandmærker forhindrer og/eller sporer kilden til uautoriserede kopier.
- "Network-ID"-vandmærker sporer filens kommercielle vej ved at tilføje oplysninger om tv-stationen eller distributøren.
- Generiske vandmærker bruges til mere generelle opgaver, f.eks. til at angive, om en fil er til intern, salgsfremmende eller offentlig brug, om den er ophavsretligt beskyttet eller til fri afbenyttelse, om den er komplet eller ufuldstændig osv.
Hvis du vil bruge digitale vandmærker, skal du sikre dig, at du har processerne på plads til at indlejre oplysningerne i dine digitale filer under produktionen. Du skal også udvikle og implementere en database til sporing af vandmærker og en metode til at opdage dem.
Jo mere robust vandmærket er, jo højere er omkostningerne. Desuden er det dyrere at tildele et unikt vandmærke til hvert eksemplar af et givet produkt end at have ét vandmærke til alle eksemplarer. Omkostningerne til opsætning af software til genkendelse af vandmærker og vedligeholdelse af referencedatabasen, hvis det er nødvendigt, skal også tages i betragtning.