Gå til hjemmesiden
Observatory
On infringements of intellectual property rights

Fremme og støtte af værdier i form af intellektuelle ejendomsrettigheder

Menu

FAQs on copyright for consumers

FAQs on copyright for consumers

The Frequently Asked Questions (FAQs) on copyright help inform all European consumers about what is legal and what is not when using copyright protected content, such as music or film, on the internet.

As an extension of this successful initiative, the FAQs on copyright for teachers will provide teachers and students from the EU with clear and accurate information on what use of copyright protected content is allowed in the context of education.

15 questions from consumers on copyright for all EU Member States

Answers to the FAQs are given for all EU Member States. They are available in English and at least one of the official languages of the Member State in focus.

How does copyright affect your daily life?

 
Do you post on social media?
Do you add stories to your blog?
Are you streaming legally?
Who owns your work when you upload it to a platform?
Quoting a famous book online? How?
 
 
 

Click on a country in the map or select a country from the list to show the answers for the country:

 

Showing the answers for the country: Denmark Read in: Dansk | English .

 

1. Hvad betyder ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder, hvad dækker rettighederne over, og er det det samme i hele verden?

2. Hvem er indehaver af ophavsretten, og hvordan gavner ophavsretten skabende kunstnere, rettighedshavere, forbrugere, samfundet, økonomien og kulturen som helhed?

3. Får jeg automatisk ophavsretsbeskyttelse, hvis jeg f.eks. tager et fotografi med min telefon, eller er det nødvendigt, at jeg registrerer mit værk for at få beskyttelse?

4. Hvad er en ophavsretskrænkelse? Kan jeg få problemer, hvis jeg krænker ophavsrettigheder? Hvad nu, hvis jeg ikke var klar over, at jeg krænkede noget, som er beskyttet af ophavsret?

5. Under hvilke vilkår kan jeg bruge et værk, der er beskyttet af ophavsret og skabt af en anden person? Jeg har hørt, at brug af værker skabt af andre er en form for citat og derfor altid tilladt.

6. Er det tilladt for mig at bruge ophavsretsbeskyttet musik som et soundtrack til en hjemmevideo, som jeg selv laver og ønsker at uploade på en videoplatform?

7. Er det tilladt for mig at give en kopi af et ophavsretsbeskyttet værk til et familiemedlem eller en ven?

8. Er det tilladt for mig at downloade et ophavsretsbeskyttet værk fra internettet, og spiller det en rolle, hvilken teknologi der bruges? Gør det en forskel, hvis jeg kun downloader dele af værket?

9. Jeg har prøvet at kopiere en film fra en dvd til min computer, men kunne ikke gøre det på grund af noget, der hedder "tekniske beskyttelsesforanstaltninger". Hvad er det, og er det tilladt for mig at omgå disse foranstaltninger med det formål at lave private kopier?

10. Hvad er blankmedievederlag?

11. Krænker jeg ophavsrettigheder, hvis jeg ser en film ved hjælp af streaming i stedet for at downloade filmen fra internettet?

12. Hvis ophavsretsbeskyttede værker automatisk kommer med i mine opslag på sociale medier, er jeg så ansvarlig for dette, og indebærer det ophavsretskrænkelse? Hvad hvis jeg linker til værker på min egen hjemmeside eller blog ved brug af almindelige links eller embedded links?

13. Når jeg skaber et værk og uploader det online, er der på mange hjemmesider brugervilkår og -betingelser, der siger, at jeg overdrager min ophavsret til indehaveren af hjemmesiden? Betyder dette, at jeg mister alle mine rettigheder til dette værk i fremtiden?

14. Min avatar er baseret på min yndlingsfilmstjerne, -tegneseriefigur eller -sportsklub. Kan jeg få problemer med ophavsretskrænkelse eller med overtrædelse af andre regler på grund af dette?

15. Hvordan kan jeg vide, om et værk, der er tilgængeligt online, er lovligt eller ulovligt?

 

 

 

1. Hvad betyder ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder, hvad dækker rettighederne over, og er det det samme i hele verden?

Ophavsretten beskytter kunstneriske og litterære værker, som er "originale". Et værk er "originalt", hvis ophavsmanden ved værkets skabelse har foretaget nogle kreative valg. Ved siden af de originale værker beskytter ophavsretsloven også andre frembringelser, som både kan være af kunstnerisk og teknisk karakter. Disse frembringelser beskyttes af såkaldte ophavsretsbeslægtede rettigheder, og den nok væsentligste af disse rettigheder beskytter udøvende kunstneres præstationer (musikere, sangere mv.). De ophavsretsbeslægtede rettigheder beskytter dog også frembringelser uden noget kunstnerisk element. En pladeproducent har f.eks. en ophavsretsbeslægtet ret til de lydoptagelser, som pladeproducenten producerer. Det vil sige, at pladeproducenten har selvstændige ophavsretsbeslægtede rettigheder, der ikke har noget at gøre med de rettigheder, som de kunstnere, som har bidraget til lydoptagelsen, måtte have. Der gives lignende rettigheder til bl.a. filmproducenter og tv-stationer. Ophavsretten giver ophavsmanden eneret til at kopiere værket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden, f.eks. ved at sælge eksemplarer af værket til almenheden eller gøre værket frit tilgængeligt på en hjemmeside. Hvis et ophavsretligt værk bliver brugt, har ophavsmanden krav på at blive krediteret/navngivet i overensstemmelse med god skik, og endvidere må man ikke bruge værket på en måde, som er krænkende for ophavsmanden, f.eks. i en politisk eller religiøs sammenhæng. Dansk ophavsret tilhører den kontinentaleuropæiske ophavsretsfamilie og adskiller sig herved lidt fra britisk og amerikansk ophavsret. Den kontinentaleuropæiske ophavsret er orienteret mod beskyttelse af ophavsmanden som person sammenlignet med britisk og amerikansk ophavsret, som er mere orienteret mod markedsøkonomiske hensyn. Forskellene på de to traditioner er dog i praksis ikke så forfærdelig store.

 

2. Hvem er indehaver af ophavsretten, og hvordan gavner ophavsretten skabende kunstnere, rettighedshavere, forbrugere, samfundet, økonomien og kulturen som helhed?

Ophavsretten opstår hos den fysiske person, som har skabt det litterære eller kunstneriske værk. Mange ophavsretligt beskyttede værker skabes i ansættelsesforhold – f.eks. ansætter et dagblad journalister til at skrive artikler til dagbladet. Også i et sådant tilfælde opstår ophavsretten hos den enkelte journalist. Det er imidlertid upraktisk, at dagbladet skal bede journalisterne om lov til at bringe deres artikler. Derfor er der en regel om, at ophavsretten til de værker, som skabes af fastansatte medarbejdere, overgår til arbejdsgiveren i det omfang, som er nødvendigt af hensyn til arbejdsgiverens normale virksomhed. I andre tilfælde kræver det en aftale, for at ophavsretten kan overgå fra ophavsmanden til en anden. Hvis man f.eks. har bestilt en kunstmaler til at male et maleri, har betalt for maleriet og modtaget det, forbliver ophavsretten hos kunstmaleren. Mange ophavsmænd indgår aftaler om overdragelse af deres ophavsrettigheder mod vederlag til kommercielle mellemmænd, som er bedre i stand til at udnytte værkernes værdi. Forfattere overdrager således normalt rettigheder til deres manuskripter til forlag, komponister overdrager deres rettigheder til pladeproducenter osv. De fleste værker, der kan beskyttes af ophavsretten, har det kendetegn, at det ofte kræver mange ressourcer at skabe værkerne og få ressourcer at kopiere dem. Derfor er ophavsrettens forbud mod kopiering vigtig, for at det kan betale sig at skabe nye værker. En lang række vigtige brancher (underholdning, medier, IT osv.) er meget afhængige af ophavsret, og disse brancher ville se meget anderledes ud uden ophavsret. I en verden helt uden ophavsret måtte det forventes, at der blev skabt færre og mindre ressourcekrævende værker end i dag, og det ville ikke bare være til skade for skabende og udøvende kunstnere, som ville få svært ved at opretholde deres levevej, men også til skade brugerne af værker, der ikke ville have så mange værker at vælge imellem, og for samfundet helhed.

 

3. Får jeg automatisk ophavsretsbeskyttelse, hvis jeg f.eks. tager et fotografi med min telefon, eller er det nødvendigt, at jeg registrerer mit værk for at få beskyttelse?

Ophavsretsbeskyttelse opstår automatisk på det tidspunkt, hvor værket bliver skabt. Det betyder, at skaberen af et ophavsretligt værk ikke behøver at få værket registreret eller foretage sig andre ting for at kunne nyde godt af ophavsretsbeskyttelsen. I Danmark findes der ingen frivillige ordninger, hvor man kan få registreret sine værker. Hvis man tager et fotografi med sin mobiltelefon, får man således uden videre ophavsretlig beskyttelse i det øjeblik, fotografiet er taget. Fotografiet er kun ophavsretsbeskyttet, hvis fotografen har foretaget kreative valg. Det vil sige, at fotografen skal have gjort sig overvejelser om baggrunden, udformningen, den portrætteredes holdning, belysningen, billedudsnittet, vinklen, stemningen eller lignende, og på denne måde have sat sit personlige præg på fotografiet. Hvis fotografen tager et hurtigt snapshot med sin mobiltelefon uden at gøre sig sådanne tanker, betragtes fotografiet ikke som originalt og er derfor ikke beskyttet af ophavsretten. Til gengæld vil et sådant snapshot være beskyttet af en ophavsretsbeslægtet rettighed i den danske ophavsretslov, der også beskytter fotografiet mod kopiering og mod kommunikation til offentligheden. Alle fotografier beskyttes af denne ophavsretsbeslægtede rettighed, og beskyttelsen opstår i samme øjeblik, der trykkes på kameraets udløser.

 

4. Hvad er en ophavsretskrænkelse? Kan jeg få problemer, hvis jeg krænker ophavsrettigheder? Hvad nu, hvis jeg ikke var klar over, at jeg krænkede noget, som er beskyttet af ophavsret?

Hvis man bruger en andens ophavsretligt beskyttede værk på en måde, som er omfattet enerettighederne og uden at have fået tilladelse fra ophavsmanden, krænker man ophavsretten. Man kan f.eks. krænke eksemplarfremstillingsretten, hvis man downloader et værk fra internettet til sin computer. Download fra internettet indebærer dog ikke altid en krænkelse. Det er ikke en krænkelse, hvis værket på internettet er lagt ud og gjort tilgængeligt med ophavsmandens samtykke. I denne situation vil download på ens egen computer være lovlig privatkopiering. Men hvis værket er lagt ud på internettet uden ophavsmandens tilladelse, er det ulovligt, og så vil download af værket også være ulovligt. Nogle gange kan det være svært at vide, om et værk på internettet er lovligt eller ulovligt lagt ud. Hvis man uden tilladelse gør en andens værker tilgængeligt for almenheden, f.eks. ved at uploade det på ens private hjemmeside, vil det altid være en krænkelse af ophavsretten. Den, der krænker ophavsrettigheder, kan blive mødt med retlige sanktioner, hvoraf de vigtigste er forbud mod brug af værket samt erstatning. Erstatning kan kun idømmes, hvis den, der krænker, var bevidst om, at handlingen indebar en krænkelse (dvs. var i ond tro). Manglende kendskab til reglerne kan dog ikke fritage en person for ansvar. Det betyder i praksis, at en af de få situationer, hvor en internetbruger kan undgå erstatningsansvar på grund af god tro, er download af ulovlige værker i en situation, hvor brugeren ikke vidste eller var ansvarlig for, at værkerne var lagt ulovligt på internettet.

 

5. Under hvilke vilkår kan jeg bruge et værk, der er beskyttet af ophavsret og skabt af en anden person? Jeg har hørt, at brug af værker skabt af andre er en form for citat og derfor altid tilladt.

Man kan bruge et værk, som en anden har ophavsret til, hvis enten ophavsmanden har givet tilladelse til brugen, eller hvis brugen er omfattet af en indskrænkning i ophavsretsbeskyttelsen. Hvis man ønsker at bruge et værk fra en hjemmeside, bør man se, om der på hjemmesiden er givet tilladelse til brug af værket, og i givet fald hvor omfattende tilladelsen er – dvs. hvad er det, man må bruge værket til? Hvis der ikke er givet en tilladelse til at bruge værket, er brugen kun lovlig, hvis den er omfattet af en indskrænkning i ophavsretsbeskyttelsen. Det er eksempelvis lovlig brug at citere fra et beskyttet værk, selv om ophavsmanden ikke har givet tilladelse. Et citat er brug af en del af et værk, så den frie adgang til at citere værker giver ikke adgang til at gengive værket i dets helhed. Der er ikke en fast regel for, hvor omfattende et citat må være. Man kan således ikke sige, at hvis bare man bruger mindre end f.eks. 5 % af værket, så er det et lovligt citat. Det lovlige citat beror på en kvalitativ vurdering og den sammenhæng, som citatet bruges i. I anmeldelser og reportager er der således en bredere adgang til at citere end i andre sammenhænge.

 

6. Er det tilladt for mig at bruge ophavsretsbeskyttet musik som et soundtrack til en hjemmevideo, som jeg selv laver og ønsker at uploade på en videoplatform?

Når man laver en privat videooptagelse og indlægger andres musik i optagelsen for at gøre den flottere eller sjovere, bruger man værker, som andre har ophavsrettigheder til. Det er helt i orden, så længe man gør det inden for hjemmets fire vægge, fordi så er der tale om eksemplarfremstilling til privat brug. Når optagelsen med musik vises, er det også helt i orden, fordi det sker over for en privat kreds og ikke over for almenheden. Men i det øjeblik optagelsen uploades på en internetplatform, der er tilgængelig for almenheden, krænkes ophavsretten til musikken. Det skyldes, at værket nu gøres tilgængeligt for almenheden, og det kræver tilladelse fra ophavsmanden til musikken. Når værket således gøres tilgængeligt for almenheden, bliver optagelsen af musikken på den private videooptagelse også ulovlig, fordi den kopiering af musikken, der er foretaget, ikke længere er sket til privat brug.

 

7. Er det tilladt for mig at give en kopi af et ophavsretsbeskyttet værk til et familiemedlem eller en ven?

Det er en vigtig ophavsretlig regel, at man har lov til at kopiere ophavsretligt beskyttede værker til privat brug uden at skulle spørge ophavsmanden om lov. Reglen om privatkopiering sondrer mellem digital kopiering og analog kopiering. Digital kopiering omfatter f.eks. kopiering af filer, download fra internettet og brænding af en cd-rom, mens analog kopiering f.eks. omfatter kopiering med kopimaskine. Selv om moderne kopimaskiner foretager en digital scanning af materialet, anses det alligevel for analog kopiering. Det er lovligt at lave digitale kopier til sig selv og personer i ens egen husstand, men ikke til andre. Adgangen til analog privatkopiering er noget bredere, idet man ud over personer i ens egen husstand også må kopiere til andre nære familiemedlemmer, gode venner og gode kolleger. Man må i det hele taget lave privatkopier til alle personer, som man har et nært personligt bånd til. Der er dog nogle betingelser for lovlig privatkopiering. For det første skal det værkseksemplar, der kopieres fra, være lovligt. For det andet må der kun fremstilles "enkelteksemplarer", uden at det kan siges præcist, hvor mange det er. Og for det tredje må kopieringen ikke ske i erhvervsøjemed.

 

8. Er det tilladt for mig at downloade et ophavsretsbeskyttet værk fra internettet, og spiller det en rolle, hvilken teknologi der bruges? Gør det en forskel, hvis jeg kun downloader dele af værket?

Download af et værk fra internettet til en computer er en form for eksemplarfremstilling og er derfor omfattet af den ophavsretlige eneret. Dette gælder også, hvis man kun downloader en mindre del af værket, fordi eksemplarfremstillingsretten omfatter enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Hvis man downloader så lille en del af værket, at man i denne del ikke kan genfinde originalværkets originalitet og kreative valg, er der ikke tale om eksemplarfremstilling, og det vil altid være lovligt. Selv om download er eksemplarfremstilling i ophavsretlig forstand, er det ikke altid ulovligt. Det er således ikke ulovligt at downloade et værk, hvis værket på internettet er lagt ud og gjort tilgængeligt med ophavsmandens samtykke, fordi der i denne situation vil være tale om lovlig privatkopiering. Men hvis værket er lagt ud på internettet uden ophavsmandens tilladelse, er det ulovligt, og så vil download af værket også være ulovligt. I bedømmelsen af, hvilke downloads der er lovlige, og hvilke der er ulovlige, spiller det ingen rolle, hvilken teknologi der anvendes.

 

9. Jeg har prøvet at kopiere en film fra en dvd til min computer, men kunne ikke gøre det på grund af noget, der hedder "tekniske beskyttelsesforanstaltninger". Hvad er det, og er det tilladt for mig at omgå disse foranstaltninger med det formål at lave private kopier?

Mange ophavsretlige værker er beskyttet af såkaldte tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som er forskellige former for teknik, som forhindrer eller begrænser brugen af værker. En dvd købt i Nordamerika kan normalt ikke afspilles i en europæisk dvd-afspiller, og Danmarks Radios gratis arkivtjeneste, Bonanza, kan ikke tilgås, hvis man befinder sig et sted uden for Danmarks grænser. Sådanne begrænsninger i brugen af værker skyldes tekniske beskyttelsesforanstaltninger. I ophavsretsloven er der en regel, som forbyder omgåelse af sådanne tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Der er nogle få, ret snævre undtagelser til denne regel, men for den almindelige forbruger vil der normal kun være én situation, hvor det vil være lovligt for forbrugeren at omgå tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Det drejer sig om den situation, hvor forbrugeren har købt et ophavsretligt beskyttet produkt eller tjenesteydelse, men ikke kan bruge produktet eller tjenesteydelsen uden at omgå en teknisk beskyttelsesforanstaltning. F.eks. en dansk forbruger, som har købt en regionskodet dvd i USA. Derimod er det ikke tilladt for en forbruger at omgå en teknisk beskyttelsesforanstaltning, hvis det eneste formål hermed er at lave en ellers lovlig privatkopi.

 

10. Hvad er blankmedievederlag?

I ophavsretsloven findes en særlig ordning om vederlag for blanke medier, hvorpå lyd eller billeder kan optages. Ordningen betyder, at der skal betales vederlag til forvaltningsorganisationen Copydan KulturPlus, når der sælges blanke medier såsom blanke lyd-, og videobånd, cd'er, dvd'er, Blue Ray, hukommelseskort, Mini Disc og USB-nøgler. Tanken bag ordningen er, at forbrugere bruger disse medier til at optage musik, film og tv til sig selv, og vederlaget skal så kompensere rettighedshaverne til disse værkstyper for denne lovlige brug af deres værker. Det er de virksomheder, som fremstiller eller importerer disse blanke medier, der betaler vederlaget til Copydan, så forbrugerne oplever ikke direkte vederlagsordningen. Men det betyder selvfølgelig, at prisen for medierne bliver højere, end den ellers ville have været. Det opkrævede vederlag bliver fordelt til rettighedshaverne til tv-udsendelser, film og musik baseret på et kvantitativt skøn over, hvor stor sandsynlighed der for, at et enkelt værk er blevet kopieret. Dette afhænger bl.a. af, hvor populært værket er i den pågældende periode, og hvor meget det er blevet fremført i den pågældende periode.

 

11. Krænker jeg ophavsrettigheder, hvis jeg ser en film ved hjælp af streaming i stedet for at downloade filmen fra internettet?

Når man som bruger streamer en film fra internettet, bliver filmen ikke downloadet i sin helhed til brugerens computer. Men streaming indebærer alligevel eksemplarfremstilling i ophavsretlig forstand, fordi der sker en løbende kopiering af små dele af filmen i brugerens computers hukommelse. Da retten til eksemplarfremstilling omfatter enhver midlertidig og delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form, omfatter den altså også de små dele af filmen, der løbende bliver kopieret i forbindelse med streamingen. Det er derfor kun lovligt for brugeren at streame en film, hvis enten (1) rettighedshaveren har givet tilladelse, eller (2) hvis filmen er lagt på internettet af rettighedshaveren eller med rettighedshaverens samtykke, for så anses eksemplarfremstillingen for lovlig privatkopiering.

 

12. Hvis ophavsretsbeskyttede værker automatisk kommer med i mine opslag på sociale medier, er jeg så ansvarlig for dette, og indebærer det ophavsretskrænkelse? Hvad hvis jeg linker til værker på min egen hjemmeside eller blog ved brug af almindelige links eller embedded links?

Upload af ophavsretlige værker på en profil på et socialt medie indebærer både eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af værket, som er omfattet af ophavsretten, og kræver derfor tilladelse fra ophavsmanden. Hvis man i stedet for at uploade indsætter et link til værket på en anden hjemmeside, og værket er lagt på denne hjemmeside med ophavsmandens samtykke, forholder det sig anderledes. I de fleste tilfælde vil et sådant link ikke indebære en ophavsretskrænkelse. Dette gælder som hovedregel for alle typer af links. Hvis der på en forbrugers profil på et socialt medie sker en automatisk tilgængeliggørelse af værker, som krænker ophavsretten, risikerer forbrugeren at blive holdt ansvarlig for krænkelsen. Forbrugeren vil dog ikke ifalde erstatningsansvar, hvis forbrugeren ikke vidste, hvordan tilgængeliggørelsen kunne forhindres.

 

13. Når jeg skaber et værk og uploader det online, er der på mange hjemmesider brugervilkår og -betingelser, der siger, at jeg overdrager min ophavsret til indehaveren af hjemmesiden? Betyder dette, at jeg mister alle mine rettigheder til dette værk i fremtiden?

En forbruger, der opretter en profil på et social medie eller tilmelder sig som bruger på en anden internetplatform, indgår en aftale med ejeren af mediet eller platformen. En sådan aftale vil ofte regulere spørgsmål om, hvem der er indehaver af ophavsrettigheder. En bruger af et socialt medie vil normalt ved oprettelsen af sin profil have overdraget ophavsrettigheder til sine egne værker (f.eks. fotografier og tekst), hvis de lægges op på den pågældendes profil, til det sociale medie. Visse dele af ophavsretten kan ikke overdrages og forbliver derfor hos brugeren, men de fleste dele kan. Hvor stor en del af en brugers ophavsrettigheder, der overgår til et socialt medie eller en internetplatform, afhænger af mediets eller platformens brugervilkår.

 

14. Min avatar er baseret på min yndlingsfilmstjerne, -tegneseriefigur eller -sportsklub. Kan jeg få problemer med ophavsretskrænkelse eller med overtrædelse af andre regler på grund af dette?

Når man skaber sin egen avatar til brug i et virtuelt rum og baserer avataren på andres frembringelser eller kendetegn, risikerer man at krænke ophavsrettigheder eller andre rettigheder. En tegneseriefigur kan f.eks. være beskyttet ophavsretligt, hvis den udgør et kunstnerisk værk. Hvis man bruger en sådan beskyttet tegneseriefigur i en offentlig sammenhæng, vil det indebære en ophavsretskrænkelse. Hvis man derimod kun bruger mindre, ubetydelige dele af figuren i sin avatar, kan det dog være lovligt. En avatar baseret på en sportsklub risikerer at krænke varemærkerettigheder til klubbens navn og logo. Hvis avataren ikke bruges i en erhvervsmæssig sammenhæng, vil der dog aldrig være tale om en varemærkekrænkelse. Kendte personers billeder er hverken beskyttet af ophavsretten eller varemærkeretten, men er derimod beskyttet af en ulovbestemt ret til eget billede. En avatar baseret på en andens personbillede vil krænke denne ret, hvis avataren bruges i en offentlig sammenhæng.

 

15. Hvordan kan jeg vide, om et værk, der er tilgængeligt online, er lovligt eller ulovligt?

Det kan ofte være vanskeligt for forbrugere at vurdere, om værker, der er tilgængelige på internettet, er lovlige eller ulovlige. Hvis værkerne er ulovlige, vil forbrugerne krænke ophavsrettigheder, når de downloader eller streamer værkerne på deres computere. Der er ikke nogen sikker metode til at sikre sig, at værker, der er tilgængelige på en hjemmeside, er lovlige. Forbrugerne er erstatningsansvarlige, hvis de downloader eller streamer værker til privat brug, og de vidste eller burde vide, at de pågældende værker var ulovlige. Domstolene har fastslået, at hvis et meget stort antal populære værker er gratis tilgængelige på en hjemmeside, bør forbrugerne vide, at disse værker er ulovlige. Hvis en forbruger er i tvivl om, hvorvidt værkerne på en hjemmeside er lovlige eller ulovlige, kan forbrugeren rådføre sig med andre, og hvis tilstrækkeligt mange andre forbrugere mener, at værkerne er lovlige, kan forbrugeren siges at være i god tro og risikerer ikke at ifalde erstatningsansvar.

 

 

 

Back to Top

Disclaimer

The answers to the Frequently Asked Questions (FAQs) were finalised on the date indicated as the status date on the website. Gathering up-to-date information from 27 Member States is an extensive exercise. While the EUIPO tries to keep the information up-to-date, new case-law or legislative reforms may impact the content of the FAQs. Neither the EUIPO nor any person acting on behalf of the EUIPO is responsible for the use which might be made of the FAQs.

We use cookies on our website to support technical features that enhance your user experience. We also use analytics. Click for more information