Gå til hjemmesiden
EUIPO
Beskyt dine varemærker og design i Den Europæiske Union

Beskyt dine immaterielle rettigheder i Den Europæiske Union

 

Søg efter tilgængelighed

Design beskyttes efter "først til mølle"-princippet. Hvis andre allerede har registreret eller offentliggjort dit design eller et lignende design, er det ikke tilgængeligt. Du kan spare tid og penge ved at søge efter design, som dit design kan være i konflikt med, inden du ansøger.

Det koster ikke noget at foretage en søgning, og de oplysninger, du finder, er afgørende for din ansøgning. Hvis nogen allerede er indehaver af et design, vil de måske gøre indsigelse mod din ansøgning.

Det er vigtigt, at du ikke begrænser din søgning til registrerede design. Alle tidligere offentliggjorte design, uanset om de er ikkeregistrerede eller registrerede, men udløbet, er også en potentiel trussel mod dit design.


Registrerede design

Du kan søge efter registrerede design ved hjælp af to forskellige databaser:

Gå til eSearch plus, en EUIPO-database

eSearch plus er adgangen til EUIPO's database over registrerede EF-design. Den kan hjælpe dig med at finde ud af, om der er nogen, som har registreret et lignende design hos os.

Gå til Designview, en europæisk tmdn-database

I Designview kan du finde EUIPO's database over design samt databaser over andre nationale registre. Et design, som der er indgivet ansøgning om, eller som er registreret på nationalt plan forud for din ansøgning, kan udgøre en trussel mod din ansøgning.


Ikkeregistrerede design

Foretag en søgning inden for kredse med speciale i din sektor. Undersøg eksisterende litteratur, besøg varemesser, foretag søgninger på internettet osv.

Som ekspert på dit område vil du have kendskab til de aktuelle designtendenser og vide, hvordan du skal udnytte denne viden. Du bør ikke begrænse din søgning til EU: Et hvilket som helst design, der er blevet offentliggjort hvor som helst i verden på et hvilket som helst tidspunkt, skal tages i betragtning, hvis fagkredsene inden for den pågældende sektor i EU med rimelighed kan have fået kendskab til det som led i deres normale forretningsførelse.

Søgemetoder

Når du analyserer søgeresultaterne, bør du tage to hovedfaktorer i betragtning: timingen og designet. En undersøgelse af disse faktorer udelukker ikke risici, men minimerer dem.

Prioritet

Ikkeregistrerede designrettigheder træder i kraft, når designet offentliggøres: Det kaldes både "offentliggørelse" og "bekendtgørelse".

Beskyttelsen af et registreret design træder i kraft, når der er tildelt en ansøgningsdato.

Det er imidlertid ikke blot ansøgningsdatoen for den potentielle konkurrents design, der tæller, når det skal slås fast, hvem der kom først. Hvis der foreligger en prioritetsdato, skal den også tages i betragtning.

Hvad er en ret til prioritet?

Enhver, der har indgivet en designansøgning i et af de lande, som har tiltrådt Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret eller overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, kan begære prioritet ved hjælp af deres designansøgning, der danner grundlag for en ansøgning om et registreret EF-design).

For at nyde godt af denne ret til prioritet skal din ansøgning om et registreret EF-design indgives senest seks måneder efter den tidligere designansøgning. Hvis din begæring om prioritet godkendes, får dit design, når det er registreret, prioritet over for andre ansøgninger, der indgives i løbet af de seks måneder.

Du har mulighed for at begære prioritet, når du udfylder formularen for ansøgning om et registreret EF-design. Ansøgningsdatoen for den første ansøgning vil være den, som afgør, hvem der ansøgte først.

 


Design­prioritetsperiode

De to lister nedenfor er indbyrdes afhængige. Det første element i den første liste er forbundet med det første element i den anden liste osv.

  • 1.7.2015
    Ansøgningsdato i USA

  • 1.10.2015
    Ansøgningsdato hos EUIPO

  • 1.11.2015
    Ansøgningsdato hos EUIPO


I dette eksempel kan indehaveren af design B anmode om, at design A erklæres ugyldigt, selv om design A, hvad angår tid, var det første design, der blev ansøgt om i EU.

Sammenligning af dit design med andre

Når du sammenligner et tidligere designs udseende med dit, skal du foretage en overordnet sammenligning. Hvis alle elementer i dit design kan findes i det tidligere design, vil de to design blive betragtet som identiske, og dit vil derfor mangle nyhedsværdi.

Sammenligningen bliver mere kompliceret, når der er flere forskelle mellem de to design, men de stadig overordnet ser meget ens ud. Du bør spørge dig selv om følgende:

"Giver mit design den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det allerede eksisterende design?"

Disse to begreber forklares her

  • Informeret bruger: En "informeret bruger" er en person med et vist kendskab til design i den pågældende sektor, men ikke nødvendigvis en designer, teknisk ekspert, producent eller sælger
  • Helhedsindtryk: Når du sammenligner dit design og det tidligere design, bør du ikke fokusere så meget på træk, der er mindre fremtrædende eller synlige, når produktet anvendes, eller standardtræk ved den pågældende produkttype. Fokuser i stedet på træk, der er vilkårlige eller adskiller sig fra normen

Hvad skal du gøre med dine søgeresultater?

Hvis du finder et design – registreret eller ikkeregistreret – der giver samme helhedsindtryk som dit, har du en række muligheder

  • Forhandl: Henvend dig til indehaveren af det tidligere design med henblik på at indgå en aftale (der findes trods alt mange identiske design eller design, der ligner hinanden, på markedet)
  • Tag chancen og registrér varemærket: Gå videre, og indgiv din ansøgning med risiko for, at der gøres indsigelse. Beslutningen om, hvorvidt man ønsker at gøre indsigelse mod et registreret EF-design, afhænger af en lang række faktorer. Det, at der findes et tidligere (ikke)registreret design, forhindrer dig ikke i at ansøge. Det betyder dog, at du risikerer at krænke andres rettigheder, og at der kan blive anlagt sag mod dig
  • Gør indsigelse: Gør indsigelse mod det første design
  • Giv op: Opgiv ansøgningen, fordi der er for stor risiko for en konflikt

Inden du træffer dit valg, anbefaler vi, at du søger professionel rådgivning.

Vi bruger cookies på vores websted for at understøtte de tekniske funktioner, som forbedrer din brugeroplevelse. Vi anvender også webanalyse. Klik her for mere information