Kontaktformular
Kontaktformularen åbnes ved at klikke på linket "Kontakt os" nederst på hjemmesiden. Der åbnes en ny side. Her klikker du på knappen "Kontaktformular".
Den første del af kontaktformularen – Personoplysninger – indeholder en oversigt over indehaverens/ansøgerens eller repræsentantens data, afhængigt af, hvilken brugertype der er logget ind. Klik på pileikonet i tabellen for at få vist alle oplysningerne.
I den anden del – Begrundelse – kan du angive årsagen til, at du kontakter os. Bemærk, at breve eller dokumenter vedrørende en bestemt sag ikke kan sendes til EUIPO via e-mail. De skal altid sendes via dit User Area eller pr. fax, brev eller kurertjeneste. Anfør altid sagsnummeret i de tre sidste tilfælde.
- Hvad kan kontaktformularen anvendes til?
I rullemenuen under overskriften "Begrundelse" findes følgende muligheder:
Generel forespørgsel
Bruges til at anmode om generelle oplysninger om EUIPO, til forespørgsler vedrørende indgivelse af ansøgninger om EU-varemærker og EF-design og til procedurerelaterede spørgsmål (gebyrer, prioritet, anciennitet osv.).Tekniske problemer
Ved presserende tekniske problemer (elektronisk indgivelse af ansøgninger, indsigelser, fornyelser, User Area osv.).Medsend venligst så mange oplysninger som muligt, også skærmbilleder af fejlmeddelelser.
Forslag og feedback
Bruges til at give feedback og stille forslag til procedurer eller EUIPO's websted.Anmodninger om administrative dokumenter fra EUIPO
Bruges til at anmode om administrative dokumenter, som du ikke kan finde på webstedet.Anmodning om oplysninger
Bruges til at anmode om flere oplysninger om bestemte sager.Formel klage
Bruges til at indsende en klage vedrørende EU-varemærke- og registrerede EF-designsager.Jeg har problemer med at få adgang til min konto
Bruges til forespørgsler i forbindelse med problemer med login eller kodeord på EUIPO's websted. - Hvordan udfyldes kontaktformularen?
Begrundelse
Vælg et menupunkt i rullemenuen, giv din forespørgsel et passende id-nummer til at identificere din virksomhed eller sag, og udfyld kommentarfeltet.Vedhæftede filer kan tilføjes ved at klikke på knappen "Browse..." under kommentarfeltet.
Hvis du ønsker en kopi af din forespørgsel i form af en administrativ e-mail i dit User Area, skal du klikke på knappen "Send en kopi" (kun tilgængelig for brugere, som allerede har anmodet om at modtage officielle meddelelser elektronisk).
Når du anmoder om administrative dokumenter fra EUIPO, kan du vælge, hvordan dokumenterne skal sendes til dig. Vi anbefaler "pr. e-mail", da det er den hurtigste og mest effektive måde.
I forbindelse med anmodninger om oplysninger er der en informationsboks (med et link til yderligere oplysninger), der giver dig mulighed for at undersøge, om de oplysninger, du anmoder om, findes i EUIPO's database, før du indsender kontaktformularen.
Bemærk, at formelle klager ikke udgør en klage over EUIPO's afgørelse. Forespørgsler vedrørende afgørelser truffet af EUIPO's sagsbehandlere skal indsendes som "Klager".