Gå til hjemmesiden
EUIPO
Beskyt dine varemærker og design i Den Europæiske Union

Beskyt dine immaterielle rettigheder i Den Europæiske Union

Menu

Administrer

EU-varemærker kan sælges, licenseres, ændres og fornys. Ændringer af registrerede varemærker offentliggøres i EU-varemærketidende.

 

Hvordan opretholder du beskyttelsen?

En EU-varemærkeregistrering gælder i ti år, men kan fornys på ubestemt tid. Hvert tiende år skal du overveje, om du ønsker at forny dit varemærke. Svaret afhænger af din varemærkestrategi.

Ønsker du fortsat beskyttelse?

Forny 

Du har følgende tre valgmuligheder:

  1. Forny: Onlinefornyelse koster 850 EUR for én klasse, 50 EUR for den anden klasse og 150 EUR for den tredje og derover. Hvis du fortsat ønsker at være beskyttet i hele EU, skal du forny online.


  2. Konvertér: Hvis du udelukkende ønsker at bevare dit varemærke i visse medlemsstater, kan du gøre det ved at konvertere dit EU-varemærke til nationale registreringer. IP-bro


  3. Giv afkald: Hvis du beslutter ikke at forny dit EU-varemærke, bortfalder de rettigheder, der er forbundet med det.

 

Hvornår skal du forny dit varemærke?

Det er dit ansvar at sørge for, at du overholder tidsfristen for fornyelse. Seks måneder inden varemærket udløber, vil Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) dog sædvanligvis oplyse dig eller din repræsentant om, at dit varemærke skal fornys. EUIPO vil også underrette enhver anden person, der er indehaver af en rettighed til dit EU-varemærke, f.eks. licenstagere.

Fornyelsen skal foretages, og fornyelsesgebyret skal være betalt inden for de seks måneder, der går forud for EU-varemærkets udløbsdato. Formularen kan indsendes helt frem til datoen for registreringens udløb.

Hvis du ikke har overholdt tidsfristen, men stadig ønsker at forny dit varemærke, kan du stadig gøre det frem til seks måneder efter udløbsdatoen mod et tillægsgebyr på 25 %.

Alle perioder fra den første fortegnelse starter og slutter med et trin i den næste fortegnelse.

  • Registreringsperiode
  • Onlinefornyelse
    Grundgebyr
  • For sen onlinefornyelse
    Ekstragebyr
    (25% i tillægsgebyr)
  • 10.06.2007

    Ansøgningsdato
  • 11.12.2016

    Fornyelsesperioden starter
  • 10.06.2017

    Sidste frist for fornyelse mod grundgebyr
  • 10.12.2017

    Seneste mulighed for fornyelse

Hvordan fornyr du?

EUIPO anbefaler at indgive anmodningen om fornyelse online, da det er billigst, hurtigst og lettest. Der findes en papirformular, der kan indsendes med almindelig post eller kurértjeneste. Gebyret for fornyelse i papirform er 1 000 EUR og 850 EUR for onlinefornyelse. Husk, at du ikke kan ændre dit varemærke, når du fornyr det. Du kan slette punkter fra den fortegnelse over varer og tjenesteydelser, du ansøgte om for ti år siden, men du kan ikke tilføje varer eller tjenesteydelser.

Giv os besked, hvis der er ændringer i dine oplysninger.

Det kan f.eks. være dit eller din virksomheds navn, adresse eller kontaktoplysninger.

Foretag ændringer i dine personoplysninger

User Area 

Hvorfor?

Hvis du ikke har udpeget en repræsentant, er vi nødt til at kontakte dig direkte. Det er derfor afgørende, at du underretter os, hvis dine personoplysninger ændrer sig. Selv om du har udpeget en repræsentant, er det i din egen interesse at holde oplysningerne om din virksomhed ajourførte. Vi, eller en tredjepart, kan få brug for at kontakte dig.

 

Hvornår?

Der er ingen officiel tidsfrist. Jo hurtigere du underretter os om eventuelle ændringer desto bedre.

 

Hvordan?

Hvis du har en repræsentant, skal du kontakte vedkommende. Han eller hun tager sig af resten. Du kan også let gøre det selv gennem dit User Area online. Gå ind på dit User Area og brug menuen "Options" for at foretage de nødvendige ændringer i dine personoplysninger.

Ændringer i dine personoplysninger må ikke vedrøre ansøgerens/indehaverens identitet. En ændring i ansøgerens identitet kaldes en overdragelse.

Juridiske personer kan kun have én officiel adresse. I tvivlstilfælde kan EUIPO anmode om dokumentation for den retlige form eller adressen.

Når du angiver dit id-nummer, behøver du ikke angive alle de rettigheder, du er indehaver af. Ændringen vil automatisk finde anvendelse på dem alle.

Må jeg sælge eller udleje mit EU-varemærke?

Dit varemærke er et aktiv. Ejerskabet kan licenseres eller sælges. Den største forskel mellem disse muligheder er, at når du overdrager dit EU-varemærke, overdrager du ejerskabet til en tredjepart permanent, mens du bevarer ejerskabet, hvis du udsteder licens til det. Det svarer til at sælge eller udleje dit hus. Så snart der er indgået en aftale, skal du underrette os herom.

Registrér en notering hurtigt og nemt online

Ansøg nu 

Det er op til dig, om du beslutter at licensere eller overdrage dit EU-varemærke. Vi skal blot være sikre på, at vi har registreret resultatet korrekt. Du bør overveje følgende:

Licensering eller overdragelse?

 
  Overdragelse Licensering
Gebyr Intet administrationsgebyr. Gebyret udgør maksimalt 1 000 EUR (forudsat at parterne er de samme i alle licenser).
Geografisk anvendelsesområde Dine rettigheder vil blive overdraget for hele EU. Rettigheder kan licenseres for specifikke EU-lande.
Tid Dine rettigheder overdrages uden tidsfrist. Du kan licensere dine rettigheder for en specifik periode.
Varer og tjenesteydelser Du kan kun overdrage en del af din fortegnelse over varer og tjenesteydelser. Du kan kun licensere en del af din fortegnelse over varer og tjenesteydelser.
 

Hvornår?

Så snart der er indgået en aftale mellem dig og en tredjepart, skal du underrette os herom.

 

Hvordan?

Du skal blot anmode om at få registreret en overdragelse eller en licens i registret. Denne anmodning kaldes en notering. Du kan hurtigt og nemt indgive en anmodning om en notering online eller pr. post eller kurértjeneste.

Hvis du har udpeget én faglig repræsentant for begge parter (og sidstnævnte er den nuværende indehavers repræsentant), kan repræsentanten foretage anmodningen på dine vegne. I givet fald er det ikke nødvendigt at indsende en kopi af overdragelsesdokumentet eller licensaftalen.

Hvorfor revidere omfanget efter registreringen?

Måske ønsker du at revidere omfanget af dit EU-varemærkes beskyttelse, enten af strategiske årsager eller som følge af eksterne faktorer, f.eks. hvis en konkurrent truer med at angribe din rettighed, såfremt du ikke begrænser dit EU-varemærkes omfang. Husk, at du kun kan begrænse omfanget af fortegnelsen af varer og tjenesteydelser. Du kan ikke udvide det. Når du begrænser dit EU-varemærkes omfang, når det er blevet registreret, kaldes det delvist afkald.

Anmod om helt eller delvist afkald

Ansøg  

 

Hvornår kan du ændre omfanget efter registreringen?

Straks. Du skal bare give os besked. Men husk, at du ikke efterfølgende vil kunne genindsætte din oprindelige fortegnelse.

 

Hvordan ændrer du omfanget efter registreringen?

Det er nemmest at anvende onlineformularen for delvist afkald. Din anmodning kan være undertegnet af enten dig eller din repræsentant. Begrænsningen bør være formuleret på en klar og tydelig måde Bemærk, at der ikke udstedes et nyt registreringsbevis, når du har begrænset beskyttelsens omfang. Der udstedes kun et nyt bevis, hvis EUIPO er nødt til at foretage en rettelse på eget initiativ. Hvis du ønsker et nyt dokument – bekræftet eller ikkebekræftet – kan du anmode herom gennem onlineformularen til aktindsigt.

Hvad kan du ellers gøre med din rettighed?

Du kan også gøre andre, mindre almindelige ting med din rettighed. Yderligere oplysninger findes i dit User Area, men de grundlæggende oplysninger er sammenfattet her.

Indsend andre anmodninger online

Ansøg  

  • Konvertering: Dette er broen mellem EU-varemærker og nationale varemærker. Hvis din ansøgning afvises, eller dit EU-varemærke ophører med at eksistere, enten fordi du har givet afkald på det, eller fordi det er blevet afvist eller annulleret, kan du konvertere det til en eller flere nationale ansøgninger. Konverterede nationale varemærker bevarer deres EU-varemærkeansøgningsdato.IP-bro

     


  • Deling: Dette gør det muligt at dele et EU-varemærke i to eller flere varemærker.

     


  • Tinglige rettigheder: Du kan anvende dit varemærke som sikkerhed.


  • Anciennitet: Du kan påberåbe dig et ældre nationalt varemærkes anciennitet (eller en ældre international registrering med virkning i en medlemsstat). I dette tilfælde udgør EU-varemærkeansøgningen en konsolidering af tidligere nationale registreringer. Hvis du påberåber dig et eller flere tidligere registrerede nationale varemærkers anciennitet, og påberåbelsen af anciennitet godkendes, kan du beslutte ikke at forny de tidligere nationale registreringer. Hvis du lader dit nationale varemærke forfalde eller ophøre, vil du stadig være i samme situation, som hvis det tidligere varemærke fortsat var registreret. Der kan også påberåbes anciennitet inden for to måneder fra ansøgningsdatoen eller efter registreringen af EU-varemærket.

     

Siden blev sidst opdateret 29-02-2016
Vi bruger cookies på vores websted for at understøtte de tekniske funktioner, som forbedrer din brugeroplevelse. Vi anvender også webanalyse. Klik her for mere information