Gå til hjemmesiden
EUIPO
Beskyt dine varemærker og design i Den Europæiske Union

Beskyt dine immaterielle rettigheder i Den Europæiske Union

Menu

Udvidelse af EU

 


Ved fremtidige udvidelser af Den Europæiske Union vil ethvert EU-varemærke og registreret EF-design, der er registreret eller ansøgt om før tiltrædelsen af nye lande, automatisk komme til at gælde i de(n) nye medlemsstat(er) uden yderligere formaliteter eller gebyrer.
 
Yderligere oplysninger findes i retningslinjerne, del A, almindelige regler, afsnit 9, udvidelse.

Nej. Hvad angår udvidede EU-varemærker (registreringer af EU-varemærker og ansøgninger om EU-varemærker, der er under behandling) er det ikke muligt at anfægte deres gyldighed på grundlag af nogen af de absolutte hindringer, der kun finder anvendelse på grund af tiltrædelsen af nye medlemsstater. Hvis en eksisterende registrering af et EU-varemærke eksempelvis består af et ord, der er beskrivende på et af de nye medlemsstaters sprog, vil dette ifølge EU-varemærkeforordningen ikke kunne lægges til grund for at indgive en begæring om ugyldighed.

Yderligere oplysninger om varemærker i Den Europæiske Union.

Nej. EU-varemærker, som der er ansøgt om, eller som er registreret før tiltrædelsen af nye medlemsstater, vil ikke blive oversat til eller bekendtgjort på de nye sprog. Regnet fra tiltrædelsesdatoen er de nye medlemsstaters officielle sprog imidlertid blevet officielle EU-sprog, og alle EU-varemærker, som der ansøges om fra og med denne dato, oversættes derfor til de nye officielle sprog.

Ja. Indehavere af ældre nationale rettigheder kan på to betingelser udstede et forbud mod brugen af udvidede EU-varemærker, som kun er rettet mod en ny medlemsstat, i henhold til dennes nationale lovgivning. For det første skal de ældre rettigheder være registreret, ansøgt om eller erhvervet i den nye medlemsstat forud for denne stats tiltrædelsesdato, og for det andet skal de ældre rettigheder være erhvervet i god tro. Denne bestemmelse sikrer EU-varemærkesystemets enhedskarakter, eftersom EU-varemærket fortsat er gyldigt i alle EU's medlemsstater og kun udelukkes fra brug i den "nye medlemsstat", hvor der foreligger en ældre rettighed, som varemærket er i strid med.

Yderligere oplysninger findes i afgørelse nr. 2013-3, klagenævnets præsidium, 05/07/2013 om en forligsmæssig løsning af tvister, "afgørelse vedrørende mægling".

EUIPO har udarbejdet et spørgsmål og svar-dokument (Q&A) vedrørende EU-varemærker og registrerede EF-design set i lyset af meddelelsen om Det Forenede Kongeriges hensigt om at trække sig ud af EU.

Yderligere oplysninger findes i Q&A-dokumentet.

Spørgsmålene og svarene på denne side tjener et rent informativt formål og er ikke et juridisk referencegrundlag. Se venligst forordningerne om EU-varemærker og EF-design eller retningslinjerne for varemærker/design for yderligere oplysninger.

Mere information om kontorets behandling af dine personoplysninger findes i vores databeskyttelseserklæring.
 

Siden blev sidst opdateret 11-05-2018
Vi bruger cookies på vores websted for at understøtte de tekniske funktioner, som forbedrer din brugeroplevelse. Vi anvender også webanalyse. Klik her for mere information